Så kom Apples iPad

læs det hele her!
Tekst: Lee West
Publiceret 2010-01-27

Det ville være hurtigt at nævne et par ting vi igennem tiden havde forsvoret ville komme fra Apple: Intel-processorer og telefoner. Men vi ved idag, hvordan det gik. Nu er Apple på banen med endnu et af de nærmest sagnomspundne drømmeprodukter.

For få timer siden, har Apple annonceret deres Apple "tablet": iPad. Udvikleren Stand Alone Inc. bekræftede allerede forleden aften nogle af rygterne, da de udtalte at deres nyeste spil "crosswords" ville blive udgivet til iPad.

Det er også tanken at den lille ny skal konkurrere med de forskellige Ebogs-læsere i omløb. Og Apple er godt igang med forhandlinger med de store forlag og laver en iBook pendant til iTunes.

Selvfølgelig kan du også browse nettet. Med alle de sædvanlige Apple-detaljer: du kan justere og scrolle med fingerene, mens skærmen reagerer på, hvordan grejet holdes, og iPad kan kommunikere med både iPhoto og iTunes uden problemer. Ligesom den kan klare afspilning af HD-film fra Youtube.

Skærmen er 9.7 tommer med et LED/IPS display, mens vægten er 750 gram, og tykkelsen 12.5 milimeter. Den leveres med 16, 32 eller 64 GB flashram og er drevet af en 1GHz processor, hvilket kan holde til 10 timers brug eller en måneds standby inden den skal lades op igen.

Det interessante ved denne maskine er ikke kun dens umiddelbare lighed med en iPhone eller iPod Touch, men at den også kan afvikle de samme programmer som en iPhone, og dermed er der allerede mange tusindvis af spiltitler ude til maskinen blandt de 140.000 applikationer. Og nu er der virkelig plads til at lave en fornuftig styring uden at skulle ty til krampagtige fingerbevægelser.

Firstperson-skydespil som NOVA set på billedet herunder vil også understøtte brugen af to fingre på en gang til at foretage mere komplekse handlinger. NOVA findes allerede i en iPhone-udgave, under navnet N.O.V.A. - Near Orbit Vanguard Alliance

Electronic Arts er hoppet med på vognen for alvor, og Need for Speed: Shift blev også annonceret. Denne iPad-udgave bruger også alle maskinens tricks til at levere en ny spiloplevelse, blandt andet blev det demonstreret, hvordan et hurtigt tryk på bakspejlet skiftede kameravinkel.

Samtidig vil maskinen kunne opskalere dine iPhone spil, ved at fordoble antallet af pixels. Så der skulle være en god chance for at Grand Theft Auto stadig ser ganske nydelig ud på den større skærm.


Skulle dette ikke være nok, blev der også annonceret en dockingstation med indbygget tastatur.

Prisen på iPad er annonceret til 499 dollars for 16BG (op til 829 dollars afhængig af specifikationerne).

Du kan se iPad i din lokale æblebutik fra marts.
En del af billederne er taget direkte fra eventen, derfor den ringere kvalitet.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage