Højt oppe på manges ønskelister over efterfølgere finder vi stadig Shenmue 3. Det har længe set sort ud for Shenmue-spillet, men om ikke andet åbner Sega for muligheden atter engang.
I et interview med japanske Famitsu, udtaler firmaet, at de ville elske at lave et Shenmue 3. Desværre har ingen af de første spil solgt nok til at det er økonomisk forsvarligt, mener Sega. Til gengæld ville de være villige til at acceptere eksklusivitetsaftaler uanset om disse kom fra Microsoft, Nintendo eller Sony, såfremt det ville sikre finanseringen af en efterfølger.