Som så mange andre store selskaber er Warner altid på udkig efter nye folk til staben. Denne gang har de købt aktiemajoriteten i Rocksteady Studios, udviklerne bag det forrygende Batman: Arkham Asylum.
Warner havde allerede en finger med i spillet i forbindelse med det første Batman-spil, og meget kunne tyde på, at de har tænkt sig at give den fuld skrue i det næste.
Rocksteady's Sefton Hill glæder sig over dette, og ser frem til at kunne benytte langt flere af Warner Bros. store navne.
Warner Bros ejer også rettighederne til Mortal Kombat og en lang række kendte DC-helte som The Flash og Superman. Her på redaktionen håber vi, at dette opkøb resulterer i, at endnu flere licenstitler får samme grundige behandling, som vi så med Batman. så ser fremtiden lys ud for licensspil.