Det ville være oplagt, at gætte på at PSP´ens problemer blandt andet skyldtes manglende support og downloadbare titler, der var dyrere end i butikkerne, eller det ene analoge pad, eller manglen på genudgivelser af de lovede PS1-spil. Men dette er selvfølgelig ikke årsagerne.
Sonys amerikanske PR.chef Roby Dyer har i et interview med Industry Gamers berettet, at piratkopiering var det største problem for PSP sidste år.
"I think we had a great line-up last year. The biggest problem that plagued PSP was piracy; we have not been able to slow that down. Publishers, when they put out good games, are not getting the same sales results that they got a few years back. So piracy's been a big issue and we're working on that very diligently to bring about some solutions,"
Han fortsætter med at love at nogle meget store annonceringer er på vej i 2010 vedrørende PSP. Og så nævner han Metal Gear Solid: Peace Walker som et eksempel på en af de store titler PSP-ejerne kan forvente sig til maskinen.
"De store nyheder" kan vi forvente at høre mere om på E3 til sommer eller GDC i næste måned.