Fans er åbenbart ikke helt glade for Resident Evil: Project Resistance

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-09-13

For nylig løftede Capcom det endelige slør for Resident Evil: Project Resistance, et spin-off af den berømte gyserserie der benytter en afart af samme format som eksempelvis Dead by Daylight, hvor én spiller skal forsøge at bremse de fire andre, altså 4v1.

Det er ikke ligefrem den narrativt drevne, uhyggelige omgang som fans af serien er vant til, og derfor er selve reaktionen på spillet en kende lunken. På blandt andet Twitter svarede tusindvis af fans igen med vrede kommentarer til Capcom.

Én skriver blandt andet:

"Sounds like a stupid dead by daylight and friday the 13th ripoff. Man you guys never fail to disappoint your oldschool fans."

En anden følger op med:

"Seriously Capcom people been asking for more then a decade for a new Resident evil outbreak and instead of listening you give us this game that nobody asked for"

Og en tredje siger:

"Yay I love timers and non campaign missions. WHHYYYY would you do this, you were on such a good streak with RE7 & RE2."

Hvad synes du om Resident Evil: Project Resistance?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage