Gears 5 slår Fortnite som det mest spillede spil på Xbox Live

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-09-15

De gode nyheder fortsætter for Gears 5, der ikke bare er blevet vurderet til at være Game Pass-tjenestens første "mega hit", men nu også lader til at blive spillet af rigtig, rigtig mange. I over et år har listen over de mest spillede spil igennem Xbox Live været domineret af Fortnite, der har siddet tungt på tronen.

Men for første gang i denne længere periode er det blevet slået af netop Gears 5. Dette er blevet opdaget af en række brugere, som har afsløret det via ResetEra.

Faktisk er det endnu mere imponerende, da Xbox Live sorterer spillere ud i to distinkte kategorier, nemlig dem der spiller det almindelige Gears 5, og dem der spiller Ultimate Edition. Alligevel har Ultimate Edition-ejerne slået Fortnite.

Hverken Red Dead Redemption 2, Call of Duty: Black Ops 4, Battlefield V eller Apex Legends har på noget tidspunkt formået at indtage tronen fra Fortnite.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage