Pokémon Sword/Shield har ikke Elite Four

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-09-15

Kan du huske Elite Four i de originale Pokémon-spil? Det blev anset som værende den ultimative udfordring, at skulle slå Lorelei, Bruno, Agatha og Lance, og dermed blive anset som værende en sand Pokémon-mester. Det har sidenhen været nærmest fast inventar i serien, men Game Freak ønsker at eksperimentere lidt i det kommende Pokémon Sword/Shield.

Derfor kan WeGotThisCovered rapportere, at spillet vil byde på en anderledes udfordring, når du har samlet alle emblemerne, nemlig Champion Cup.

Her skal du dyste imod et hav af mindre trænere for retten til at udfordre den sande Champion. Det er et hav af mindre kampe i streg i stedet for fire lange, hårde af slagsen, og det hele sendes ud til hele Galar-regionen via en række store tv-udsendelser.

Det lyder ganske spændende, men hvad synes du om ændringen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage