Keanu Reeves blev afsløret som værende en central karakter ved navn Johnny Silverhand i Cyberpunk 2077 under årets E3, og lige siden har der været mange der har været særligt interesseret i den enigmatiske karakter, og ikke bare det, de har også ventet på at få at vide om han er blandt spillets "romance options".
Men det er han desværre ikke. I et interview med VGC fortæller designer Max Pears, at Reeves' karakter ikke er blandt de romantiske muligheder som spilleren står overfor.
"Keanu plays a crucial role in the game, but as for the option to romance him, I don't believe you can."
Desværre folkens. Dog vil spillet indeholde et hav af muligheder for den der søger lidt romance.