Gearbox: "Borderlands 3 har den bedste lancering i studiets historie"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-09-16

Borderlands 3 udkom langt om længe i sidste uge, og selvom Gearbox og 2K landte i en lidt spids situation omkring anmeldelser og udvalgte medier, så lader det samtidig til at mange er ganske tilfredse med oplevelsen.

Desuden virker det til at rigtig mange har ventet på at serien skulle vende tilbage, for angiveligvis er tallene, altså antallet af aktive spillere, solgte eksemplarer og dets lige, meget høje.

I en besked på Twitter fortæller studiechef Randy Pitchford, at Borderlands 3 har her ved lanceringen præsteret over dobbelt så højt et antal spillere som Borderlands 2 formåede på tværs af hele sin livstid, altså spillets "peak".

"The data is that the launch day peak concurrent players of Borderlands 3 is about *twice-as-high* as the all time peak concurrent players of Borderlands 2. WOW! You guys are great!"

Desuden kalder Pitchford tallene for; "incredible day with new peak concurrency (and climbing). Best numbers in Gearbox history!"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage