Six Days in Fallujah stadig på vej?

Ihærdige rygter siger, at det er tilfældet
Tekst: Lee West
Publiceret 2010-03-03

Kontroversielle spil. Siger man denne sætning højt, er der en god chance for, at tanker strejfer GTA, Dante's Inferno eller lignende spil, men sidste år var der et nyt et af slagsen under udvikling. Six Days in Fallujah, ville levere et realistisk billede af krigen i Irak. Udvikleren Atmoic Games kørte hårdt på med markedsføringen, men udgiveren Konami fik kolde fødder. Den krig var alligevel for tæt på.

Nu er der dog blevet udtalt til sitet IGN, at spillet er færddiggjort, og at det vil udkomme snart. Kilden er anonym, men ifølge sitet tæt på udviklingsholdet. Ifølge overslag og rygter er næsten firs procent af udviklerholdet dog blevet fyret. Så om spillets snarlige genoplivning er endnu et rygte, eller spillet er på vej, får vi vel at høre i de nærmeste par måneder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage