Spilbranchen er i opbrud, og har ændret sig med flere digitale informationsformater end nogensinde før. Faktisk benytter mange større udgiver sig af disse til markedsføre deres spil, såsom Nintendo med deres Direct-udsendelser, Microsoft med Inside Xbox og PlayStation med State of Play.
Ergo behovet for at samle alle afsløringerne ét og samme sted hvert år forsvinder lidt efter lidt, og derfor er der behov for at ESA ændrer den måde de afholder E3 på. Nu kan GameDaily rapportere, at næste års E3-messe angiveligvis bliver markant anderledes.
Angiveligvis vil ESA, der arrangerer E3 hvert år, gå efter at omstrukturere messen til at blive en "fan, media, and influencer festival". Åbenbart vil der blive fokuseret mere på influencere samt berømtheder der dukker op til messen - et eksempel på dette er åbenbart at Los Angeles Lakers spiller basketball-spil for at skabe opmærksomhed omkring et spil om samme emne.
Desuden vil ESA bekæmpe de lange køer med et FastPass-system, hvor man kan registrere sig til demo forinden, præcis som presseaftaler fungerer i forvejen. Ideen er at trække flere folk til messen, så åbenbart vil bare én af messens dage være dedikeret til pressen, og så vil der være to hvor presse og besøgende blandes.
Hvad synes du om disse ændringer, skulle det hele vise sig at være sandt?