Som bekendt har butikskæden GameStop tabt mange, mange millioner dollars i løbet af de seneste par år, men den seneste udmelding fra ledelsen påstår, at de løbende vil skifte identitet, så de i stedet er små "cultural hubs", snarere end spilbutikker. Målet er at sælge mere merchandise, og at tilbyde andre slags tjenester end udelukkende salg af spil.
Og det kan meget vel være at vi nu ser det første eksempel på hvordan fremtidens GameStop-butik ser ud. En GameStop-butik i Pryor, Oklahoma har lagt en video ud på Facebook efter mange ugers ombygning, hvor ejeren gennemgår det nye design.
Ikke bare er der dedikeret mere plads til t-shirts og anden merchandise, hele den ene del af lokalet er dedikeret til "gaming bays", hvor man kan mødes og spille retro-spil.
Du kan se nogle grynede billeder herunder, eller se videotouren via Facebook.

<bild></bild>
<bild></bild>