Motomu Toriyama, director på Final Fantasy XIII, fortæller i en snak med Gamasutra at det næste historie-drevne Final Fantasy-spil forhåbentlig bliver mere åbent og mindre linært end Final Fantasy XIII.
Skiftet til HD-konsoller har ifølge Toriyama gjord udviklingen af spillene langt mere tidskrævende, og da man har valgt at fokusere kræfterne på historien, er der blevet mindre tid til at åbne verdener og byer, hvor man kan snakke med alle indbyggerne. Derfor er spillet i højere grad linært end fans af Final Fantasy måske er vant til.
Men nu hvor grundteknologien er på plads, håber Toriyama at der fremover bliver tid til at gøre spillene mere åbne, noget Final Fantasy-serien tidligere har været kendt for.