Her er den gennemsnitlige alder på en Minecraft-spiller

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-09-26

Selvom Minecraft startede som et kreativt legetøj for voksne, så har tilgængeligheden på smartphones og tablets så sandelig gjort spillet tilgængeligt for en langt yngre aldersgruppe, og vi er sikre på at I alle har et familiemedlem eller kender børn der er som besatte af spillet. Men selvom børn og unge er de mest profilerede spillere, så er de ikke den aldersgruppe der er størst.

I den sidste udgave af EDGE Magazine (via PCGamesN) fortæller Microsofts Minecraft-chef Helen Chiang, at den gennemsnitlige alder for en spiller faktisk er 24 år.

"People are surprised sometimes that the average age of our players is 24. I think this speaks to the size and scale Minecraft has. We certainly have a lot of kids that are playing, but we actually have a lot of everybody that's playing!"

Dog erkender Chiang at en stor portion af spillerne er børn, så derfor siger hun at de tænker meget over hvordan de skal monetarisere spillet. Netop dette citat har skabt debat, da hun foreslår at de vil introducere yderligere monetariseringsmekanismer til spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage