David Cage, manden bag det originale thriller-eventyr Heavy Rain, har allerede skitseret handlingen til hans næste spil. Hvad spillet kommer til at gå ud på, vil Cage ikke fortælle, men det bliver angiveligt overraskende og meget anderledes end Heavy Rain.
"Jeg har skrevet det næste spil, så jeg har en meget klar ide... Det er ikke skrevet færdigt, det er stadig kun en synopse, men jeg har en klar ide om hvor jeg vil hen med det", siger Cage til Gametrailers.
"Jeg vil ikke bare lave en to'er eller sådan noget, jeg vil i stedet fortsætte med at udforske og prøve nye ting og eksperimentere, det gør mig virkelig spændt. Det bliver meget anderledes, og jeg tror det bliver meget overraskende".