EA har fremsendt detaljer om den første større DLC-pakke til Mass Effect 2. Pakken hedder Kasumi - Stolen Memory, udkommer engang i april, og kommer til at koste 560 Microsoft Point, eller en flad halvtredser, til Xbox 360, og 560 BioWare Point på PC.
Pakken indeholder den nye figur Kasumi Goto, galaksens mest gådefulde og listige mestertyv. Spillere vil kunne hyre Kasumi til en række nye missioner, og kan desuden benytte hende som medlem af Shepards gruppe gennem resten af spillet.
I øvrigt udkommer Firewalker DLC-pakken i dag. Den indeholder fem nye missioner til spillet.