Vi skrev i går at Natal, den kommende bevægelsesfølsomme styringsdims til Xbox 360, skulle bruge op til fire meters frirum foran TV'et for at fungere korrekt. Men det beror på en misforståelse, slår Microsoft nu fast.
Til spilbloggen Kotaku fortæller Microsoft at deres kommentarer til websitet Techflash blev fejltolket. "Natal-sensoren læser rummets indretning og justerer spilpladsen derefter", forlyder det. Microsoft lover at de har foretaget adskillige tests for at sikre at Natal virker i rum af "alle mulige størrelser og former".
Altså burde Natal også kunne fungere på kollegieværelset, og det bliver alligevel ikke nødvendigt at at flytte ind i et strandvejspalæ for at benytte den nye styreform.