"Downlån" spil fra biblioteket

Nyt tilbud fra danske biblioteker
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-03-24

Et samarbejde mellem DBC (tidligere Dansk BiblioteksCenter) og det svenske firma Ztorm AB betyder, at danske biblioteksbrugere nu kan "downlåne" en række spil til deres hjemme-PC.

For at benytte den nye tjeneste skal man have et login til sit lokale bibliotek. Med det i hånden kan man så låne en række spil via websitet Spilogmedier.dk. Spillene kan lånes i syv dage, hvorefter et DRM-system deaktiverer dem igen.

I første omgang består spiludvalget primært børne- og familieorienterede titler, såsom Pixeline-serien, Hugo, Mumitroldene og Flunkerne.

Foto: Joe Crawford, https://www.flickr.com/photos/artlung/

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage