Doom II stadig på vej til Live Arcade

Men hvornår vides ikke
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-03-24

Oprindeligt var det meningen at klassikeren Doom II: Hell on Earth skulle være udkommet på Xbox Live Arcade sidste år, men som bekendt skete det aldrig. Siden spillet blev vist frem på sidste QuakeCon-messe er det nærmest sunket i jorden.

Nu har den amerikanske spilside Destructoid haft fat i udgiveren, Bethesda, for at høre hvor spillet bliver af. "Det ligger stadig i kortene", lyder svaret, "men vi kan ikke give jer en udgivelsesdato endnu". I det mindste er det godt at høre at spillet stadig er på vej, for når det kommer til retro-shootere er de gamle Doom-spil stadig kongen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage