Michael Jackson-spil på vej til PS3?

Sony nupper Kongen af Pop
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-03-25

Kongen af Pop er muligvis på vej til Playstation 3, efter at Sony i sidste uge snuppede rettighederne til et Michael Jackson-spil. Rettighederne er en del af boet efter Jackson, som Sony har købt for $200 millioner.

Købet giver Sony lov til frit at benytte Michael Jacksons udgivede og uudgivede sange, og udgive 10 nye Jackson-albums, DVD'ere og computerspil frem til 2017.

Et Michael Jackson Singstar-spil ligger selvfølgelig lige til højrebenet. Rob Stringer, chef for det Sony-ejede pladeselskab Columbia Epic, siger: "Måske kommer der teater. Måske kommer der film. Måske kommer der spil".

Sidst Michael Jackson indtog spillenes verden var med kulthittet Moonwalker i 1989 og 1990, der set i bagklogskabens lys er en temmelig bizar oplevelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage