For nylig kunne vi rapportere, at selve hovedhistorien i det kommende Dying Light 2 vil kunne gennemføres på mellem 15 og 20 timer. Du skal dog ikke tro at det betyder, at spillet ikke vil forsøge at distrahere dig med de gigantiske mængder sideindhold som spillet indeholder.
Til trods for at selve historien er en ganske gennemsnitlig længde, så er der intet gennemsnitligt ved den totale mængde indhold. Som designer Tymon Sketala påpeger i et interview med Prankster101, så er der faktisk over 100 timers indhold.
"Things just happen as you play the game and you have to react to them. But it is 15 to 20 hours for the main story, because the whole content I would say is more than 100 hours."
Det forventes at spillet ankommer i starten af næste år, men de første måneder er efterhånden ret tætpakkede.