Flerstemmig sang i Rock Band 3

Utilsigtet afsløring fra Harmonix
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-03-29

I Rock Band 3 vil man kunne synge flerstemmigt. Det kom Harmonix ved et uheld til at afsløre på PAX East-messen her i weekenden.

Publikum havde mulighed for at stille spørgsmål til fem Harmonix-ansatte, på betingelse af at de ikke spurgte til Rock Band 3. Da nogen spurgte om Green Day: Rock Band stadig vil indeholde flerstemmig sang når man importerer numrene i Rock Band 2, begyndt Harmonix' Chris Foster at nævne titler der understøtter funktionen.

"Vi har allerede fortalt at Rock Band 3 ville have vokalharmonier, ikke?" spurgte Foster sine kolleger, og fik et vredt "NEJ" som svar.

"Det har været rart at arbejde for Harmonix", kommenterede Foster derefter.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage