Bad Company 2 bekymrer ikke IW

Modern Warfare-skaber tager den med ro
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-03-30

Infinity Wards Robert Bowling er ikke bekymret over tronragere. Til CVG siger han skråsikkert at han ikke tror noget andet actionspil kan vælte Call of Duty: Modern Warfare 2 af tronen som det mest populære spil på Xbox Live.

Battlefield: Bad Company 2 har ellers hurtigt vundet store markedsdele, men Bowling mener ikke at Modern Warfare 2's position er truet, hverken af Bad Company 2, det kommende Medal of Honor, eller sågar Call of Duty 7.

"Jeg kan ikke se nogen tegn på at vi skulle blive væltet af pinden", siger han. "Vi har været nummer ét siden udgivelsen, og den nye pakke med baner vil bringe endnu flere folk til Modern Warfare 2, og udvide deres spilletid. Jeg kan ikke forestille mig at vi glider ned".

Selvsikre ord, men Call of Duty: Modern Warfare 2's succes er svær at komme udenom.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage