Microsoft afholdte som bekendt en stor begivenhed i går, hvor de afslørede en række nye produkter. Blandt dem der ankommer i handlen lige om lidt var de nye Surface Laptop 3-bærbare, der nu kommer i 13.5 tommer og 15 tommer, for at konkurrere mere direkte imod Apple.
To af de i alt fire farver kan nu fås uden alcantera-stoffet, men i stedet med et komplet chassis i aluminium. Desuden er der USB-C på den ene side i stedet for minidisplay, men det er desværre ikke en Thunderbolt 3-port.
Desuden er maskinens trackpad blevet 30% større, og de lover op til 11.5 timers batterilevetid. Maskinerne lanceres i Danmark d. 22 oktober, og starter på 8999 kroner. Du kan se billeder herunder.

<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>