Gode nyheder til Alan Wake-fans. Microsoft meddeler at spillet, der har været undervejs i fem år, udkommer i Europa en uge tidligere end planlagt. Oprindeligt var spillet sat til udgivelse den 21. maj, men nu kommer det i stedet den 14. maj.
Alan Wake blev annonceret på E3 tilbage i 2005, og skulle oprindeligt være udkommet til både Xbox 360 og PC. PC-versionen blev senere droppet.