Settlers 7 bøvler stadig med DRM

Problemer har stået på i to uger
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-04-08

Før påske skrev vi om de DRM-problemer, der plagede Ubisofts The Settlers 7: Paths to a Kingdom. Som det var tilfældet med Assassin's Creed II og Silent Hunter 5, forhindrer DRM-problemerne stadig flere spillere i at spille spillet.

Det er nu to uger siden Settlers 7 udkom, og DRM-problemerne rumsterer stadig. En repræsentant fra Ubisoft udtaler at man har gjort fremskridt med at løse problemerne, men at de endnu ikke er fuldt udbedret.

Ubisofts DRM-system kræver blandt andet en aktiv internetforbindelse for at spille. Problemer med serverne, som spil der benytter systemet skal forbinde til, har periodevis gjort det umuligt for mange at spille deres spil. Af ukendte årsager har især australske spillere været ramt af problemerne med Settlers 7.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage