Det går godt for salget af download-pakken til Call of Duty: Modern Warfare 2. Over 2,5 millioner spillere har indtil videre købt den såkaldte Stimulus Package, skriver VG247.
Lidt hurtig hovedregning viser at Stimulus Package, der indeholder fem nye multiplayer-baner til spillet, altså har omsat for over en kvart milliard kroner, hvilket må siges at være ganske pænt. Mange har ellers været utilfredse med den lidt pebrede pris på 1200 Microsoft Point, eller lidt over kr. 100, men det er altså lykkedes at opnå imponerende salgstal alligevel.
Overvejer du også at købe Stimulus Package, så husk at læse vores anmeldelse af pakken, hvor du også kan se hvordan Overgrown ser ud i de nye klæder.