Tidligere på året, efter betragtelig kritik fra fans, politikere og andre branchefolk, valgte udvikleren Psyonix helt at fjerne Loot Boxes, som hedder Crates, i Rocket League. De sagde dog dengang at de ville erstatte systemet med et andet, hvor det ville være muligt for spilleren at få et bedre overblik over hvad man får, og hvordan.
Nu har Psyonix afsløret, via deres hjemmeside, at det nye Blueprint-system bliver erstatningen.
Efter hver kamp får du udleveret et Blueprint, som er en slags plantegning over en belønning, såsom et skin til din bil. Fra dette fremgår det præcis hvor meget du som spiller skal af med at skabe den belønning ud fra den plantegning.
Det bliver Credits der bliver den nye valuta, og det er disse du skal bruge til at gøre et Blueprint til en "ægte" belønning.
Systemet går i luften senere på året.