Ubisoft fjerner flere mikrotransaktioner fra Ghost Recon: Breakpoint

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-06

Lige siden spillere for første gang kunne få et kig på mikrotransaktionerne i Ghost Recon: Breakpoint, så har selve antallet, samt den indvirkning de har på spillets centrale præmis om at indsamle grej på egen hånd, været kontroversiel for at sige det mildt.

Ubisoft har allerede én gang fjernet den direkte forbindelse imellem Ghost Coins, spillets valuta der kan købes for penge, og Skill Points. Nu har de yderligere trimmet til. I et indlæg på spillets forum indrømmer udviklerne at antallet og funktionen af mikrotransaktionerne i spillet har været for meget.

De insisterer på at spillet ikke er pay-to-win, eller det mener de i hvert fald nu efter de har fjernet XP Boosters, våbenopgraderinger og Skill Point Bundles (ja, det var stadig muligt direkte at købe Skill Points med rigtige penge indtil nu).

Faktisk siger de på mærkværdigvis, at de "glemte" at fjerne disse bundles, som var ment som noget der skulle tilføjes senere.

"The plan was to sneak this stuff in later, but we accidentally turned it on when people were actually paying attention. Whoops!"

Vi ved ikke om der er nogen der køber den forklaring, og vi ved heller ikke helt hvordan det hjælper, at de havde i sinde at "snige" yderligere monetarisering ind senere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage