De fleste konsol-ejere kan sikkert huske Free Radical for deres Timesplitters-spil, og PlayStation 3-ejere kan måske huske deres Haze (hvis de ikke har fortrængt det). Da udvikleren var på nippet af en lukning købte Crytek dem pludselig, og flere af os har regnet med - og håbet - på et nyt Timesplitters baseret på Cryengine-motoren.
Men nej - Crytek meddeler at Crytek UK, der er Free Radicals nye navn, arbejder på multiplayer-delen af Crysis 2. Der er endnu ingen specifikke detaljer om hvad der bydes på i multiplayer, men ifølge VG247 vil der være forskel på PC- og konsolversionerne af spillet.