Flere folk forlader Infinity Ward

Designer og programmører siger farvel
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-04-13

Der er tilsyneladende en mindre udvandring i gang hos Call of Duty-skaberne Infinity Ward. Tre nøglepersoner har i hvert fald forladt udvikleren inden for den sidste uge.

Først kunne Kotaku berette at Lead Designer Todd Alderman, hvis arbejde har været fokuseret på Call of Duty-spillenes multiplayer-del, og Lead Software Engineer Francesco Gigliotti begge har fundet nye græsgange, efter at have været hos IW siden 2002.

Og nu har programmøren Jon Shirin, der har været seks år hos IW, meddelt via Twitter at han også forlader udvikleren.

Det er uvist om opsigelserne har forbindelse til balladen omkring fyringen af cheferne Jason West og Vince Zampella, eller deres nystartede udviklerstudie, Respawn Entertainment.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage