Rygte: Bully 2 var under udvikling i 18 måneder før det blev sat på pause

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-07

I løbet af det seneste års tid har rygterne svirret om to Rockstar-projekter, Grand Theft Auto VI og Bully 2. Der har været masser af rapporter, spændende udtalelser fra påståede insidere og sågar casting-udmeldinger fra Rockstar selv. Nu siger et nyt rygte, at det ene projekt faktisk har været under udvikling, men at projektet er blevet sat på pause.

Ifølge VideoGameChronicle, der angiveligvis har talt med anonyme kilder, så var Bully 2 under udvikling i halvandet år imelle 2010 og 2013, efter at Dan Houser færdiggjorde et manuskript i 2008.

Spillet var under udvikling hos Rockstar i New England, og brugte studiets RAGE-grafikmotor. Men åbenbart gik det ikke helt så godt for spillet, så efter 2013 blev projektet sat på pause, og der er ikke nogen der er vendt tilbage til det efterfølgende - i stedet fokuserer Rockstar på andre projekter.

Det ville igen have været Jimmy der skulle være hovedperson, og Rockstar havde desuden tænkt sig at reintroducere adskillige gamle karakterer i efterfølgeren.

Hvad mon de så arbejder på i stedet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage