Devil May Cry fra Ninja Theory?

Det siger rygterne...
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-04-13

Ifølge rygteklummen "Loose Talk" i maj-nummeret af bladet Game Informer er udvikleren Ninja Theory, der for tiden arbejder på Enslaved, også i gang med det næste Devil May Cry.

Capcom har tidligere udtalt at de ikke længere ville lade vestlige udviklere genfortolke deres gamle serier (efter Bionic Commando), men at de var åbne over for at lade vestlige udviklere forsøge sig med aktive serier (som for eksempel med Blue Castle og Dead Rising 2). Et Devil May Cry 5 fra Ninja Theory ville falde i den kategori.

Hvorvidt rygterne passer må tiden vise, men eftersom Capcom har gang i mange succesfulde serier for tiden, giver det mening at udlicitere nogle af dem.

(Billeder fra Devil May Cry 4)

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage