Joker må siges at være en ganske ukonventionel film - den er baseret på en tegneseriefigur, men bryder med stort set samtlige konventioner der eksisterer for film baseret på netop tegneserier. Samtidig er den så sandelig ikke noget der ligner for alle aldre, og flere har beskrevet den som værende direkte ubehagelig at se.
Dette har dog ikke stoppet millioner i at fosse ind i biografen henover weekenden for at se den, eftersom den åbnede i størstedelen af territorierne, deriblandt i Danmark.
Forbes kan nu rapportere, at filmen hev hele $234 millioner ind verden over, og det er den største debut i oktober måned nogensinde.
Vi har desuden en anmeldelse af filmen oppe, som du kan læse via vores forside.