Mere gas til Syndicate-rygter

Starbreeze registrerer varemærke
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-04-14

Der har i lang tid gået rygter om at svenske Starbreeze arbejder på en moderne udgave af EA og Bullfrogs klassiker Syndicate. Ingen af de to selskaber har kommenteret på rygterne, men nu er vi efterhånden så tæt på en bekræftelse som man kan komme.

Websiden Superannuation har nemlig rodet i de amerikanske patentmyndigheders arkiver, og har opdaget at EA og Starbreeze i fællesskab har registreret varemærket "Syndicate".

Og hvorfor skulle de dog gøre det, hvis ikke de arbejder på et nyt Syndicate-spil? Altså er vi vist så tæt på en uofficiel bekræftelse, som man kan komme. Syndicate vender tilbage. Vi glæder os!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage