Nordic Game Supply som står for udgivelsen af den kommende stortitel Red Dead Redemption kan nu fortælle, at de har noget helt specielt i tankerne til de skandinaviske spillere.
Red Dead Redemption Limited Edition vil kunne erhverves til samme pris som normaludgaven i de danske butikker. Med i specialudgaven følger Soundtracket fra spillet, The Deadly Assassin Outfit, the Golden Gun Weapon Pack og War Horse.
Krigshesten vil være blandt de stærkeste og hurtigste heste i spillet, den gyldne pistol giver mere berømmelse pr. slagtede modstander, mens assasins-dragten giver spilleren bedre regenerering af præcisionsevnen.
Special-udgaven vil være tilgængelig i en begrænset periode. Så hold øje med hvilken version du får hos din spilpusher. Yippie kay-yee!