Vi skrev i går at Bioshock 2-holdet fra 2K Marin er på vej med en moderne opdatering af den gamle Xcom-serie. Men det er ikke helt korrekt - og så alligevel.
Det er i stedet 2K Australia, der står i spidsen for udviklingen af Xcom. Den australske udvikler er for nylig blevet lagt ind under 2K Marin, og de to afdelinger deler nu navn - til trods for at det gamle 2K Marin (dem med Bioshock 2) ligger i Californien, på den anden side af stillehavet.
Altså er det ikke kerneholdet bag Bioshock 2 fra 2K Marin, der udvikler Xcom, men i stedet den australske afdeling af 2K Marin. Lettere forvirrende.