Det kritikerroste (og afsindigt svære) actionrollespil Demon's Souls har tidligere kun været ude i Japan og Nordamerika. Så sent som i går forlød det at spillet kunne være på vej til Europa, og nu er det blevet officielt. Den 25. juni udkommer en begrænset specialudgae, kaldet Black Phantom Edition, der udover spillet også indeholder soundtracket, en artbook og en ikke helt overflødig strategiguide. Det er Namco Bandai der har indgået aftale med Sony om at udgive spillet i Europa.