Roger Ebert skrev på et tidspunkt, at spil aldrig kan blive kunst, og for den bemærkning fik han, sagt på godt gammeldags dansk, høvl.
Han har nu uddybet kommentaren i Chicago-avisen, Sun-Times. Dette har resulteret i en ganske spændende artikel.
Ebert trækker nu en anelse i land, og indrømmer gerne at "aldrig" nok er at være en anelse for skråsikker. Til gengæld mener han ikke, at nogle af de nulevende spillere kommer til at opleve springet.
Artiklen kigger på sagen fra begge sider af lejren, og stiller det interessante spørgsmål: hvorfor er vi spillere så forhippede på at få vores hobby ophøjet til kunstform?