Doom Eternal var uden tvivl blandt de mest ventede spil her til efteråret, og selvom spillet er blevet vist frem en række gange, så ved vi nu at det ikke har været helt klar til at ramme butikshylderne. Spillet skulle være udkommet i næste måned, men udvikler id Software har valgt at forsinke det nogle måneder for at gøre det helt klar.
I en besked på seriens officielle Twitter bekræfter id Software, at spillets nye lanceringsdato er d. 20 marts 2020. Det er samme dag som Animal Crossing: New Horizons, og kun kort tid efter både Final Fantasy VII: Remake og Watch Dogs: Legion.
"To make sure we're delivering the best experience - for Doom Eternal to live up to our standard of speed and polish - we've made the decision to extend our launch date by a few months to March 20, 2020. We know many fans vill be disappointed by this delay, but we are confident that Doom Eternal will deliver a gaming experience that is worth the wait."
Switch-versionen er dog udsat på ubestemt tid, altså har den ikke fået samme lanceringsdato, og Invasion Mode ankommer heller ikke som del af den færdige pakke, men tilføjes efter lanceringen.