Atari-konsolingeniør forlader konsolprojekt efter måneder uden løn

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-10

I løbet af det sidste lange stykke tid har en gruppe arbejdet på en ny retrokonsol ved navn Atari VCS, som både indeholder klassiske Atari-titler, men som tilsyneladende også kan spille moderne indie-spil. Projektet blev finansieret af brugerne for lang tid siden, men siden da har det været sparsomt med opdateringerne, og folkene bag projektet er sågar blevet beskyldt for snyde.

Det lader dog virkelig til at projektet er i problemer. Chefingeniøren på projektet, der tidligere har været en del af det hold der opfandt den originale Xbox, Rob Wyatt, har fortalt The Register, at han nu har forladt projektet, efter at ham og hans hold er gået uden løn i månedsvis.

Wyatt siger at han og hans konsulentbureau, som er blevet hyret af Atari til at udvikle VCS-konsollen, har regninger hos Atari der ikke er blevet betalt - nogle af dem er over seks måneder gamle.

"As of Friday, October 4th, I have officially resigned as the architect of the Atari VCS. As a small company, we have been lucky to survive this long. I was hoping to see the project through to the end and that it wouldn't come to this, but I have little choice other than to pursue other opportunities."

Atari holder fast i at konsollen holder tidsplanen:

"We remain confident in the Atari VCS as the entire team works diligently to bring forth its vision according to plan."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage