I morgen udsender EA en DLC-pakke til Xbox 360-versionen af Battlefield: Bad Company 2, der ændrer udseendet på de fire kits i spillets multiplayerdel med nye uniformer og camouflerede våben. Udover de visuelle ændringer indeholder pakken også 12 nye awards og 4 nye achievements.
Pakken koster 440 Microsoft Points (knap kr. 40), men man kan også købe de enkelte kit-opgraderinger for 160 Microsoft Point (ca kr. 14) per styk.
Pakken kommer også til både PC og PlayStation 3 på et senere tidspunkt, men præcist hvornår vides endnu ikke.