Ny undersøgelse viser at livestream-seere ikke er rykket med Ninja over til Mixer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-10

Tilbage i august træf den verdensberømte livestreamer Ninja, at han ville rykke fra Twitch og over til Microsofts platform, Mixer. Han var ikke alene. Masser af inflydelsesrige streamere har rykket, fordi de ikke er tilfredse med Twitchs brugsregler, og forhold til indholdsskabere.

Men selvom mange populære værter er rykket, så betyder det ikke at seerne er rykket med. Ifølge data fra Streamlabs og Newzoo fremviser Mixer imponerende tal, men disse er faktisk dalet sammenlignet med sidste kvartal.

Antallet af timer af set indhold på Mixer i tredje kvartal er fordoblet sammenlignet med sidste år, fra 43.5 millioner i 2018 til 90.2 millioner i 2019, men det er samtidig ikke lige så højt som sidste kvartal, hvor der blev set 100.9 millioner timers indhold på platformen.

Desuden er Mixer faldet bagefter Facebook Gaming, der løbende også har vist sig at være en formidabel konkurrent på markedet for streaming-platforme.

Mixers resultater har skabt debat, eftersom antallet af værter er steget, og dermed antallet af streamede timer, disse er steget med 188% sammenlignet med sidste kvartal.

Så gør Ninja og andre indflydelsesrige streamere en reel forskel?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage