Nintendo 3DS kommer til Europa allerede i oktober, forlyder det. Ifølge det engelske site CVG, har flere "kilder i branchen" bekræftet at Nintendo forbereder en lancering af den nye håndholdte allerede i oktober måned, og at de vil annoncere dette på årets E3-messe.
Nyheden kommer som lidt af en overraskelse, da Nintendo tidligere kun har sagt at den nye maskine ville være i handlen inden marts 2011. Såfremt 3DS faktisk udkommer i oktober, vil den komme i direkte konkurrence med både Microsofts Natal og Sonys PlayStation Move.