Bungies community manager Brian Jarrard siger at udvikleren forventer at mindst tre millioner spillere vil deltage i beta-testen af Halo: Reach, der starter 3. maj.
"Min forventning er op mod tre millioner spillere", siger Jarrard i et interview med Seattle Times. "Jeg tror det er et konservativt bud. Der har aldrig været en konsol-beta af dette omfang før".
I samme interview fortæller lead designer Chris Carney at Halo: Reach stort set er færdigt, men at man forventer at fintune nogle elementer på baggrund af den data, beta-testen giver.
Alle spillere, der har købt Halo 3: ODST får adgang til beta-testen af Halo: Reach.