Under E3 efterlod Nintendo os med en lille overraskelse, da de afslørede The Legend of Zelda: Breath of the Wild II, der som titlen antyder er en direkte efterfølger til det spil der gjorde Switch-konsollen til det hit den er i dag. Spillet ved vi endnu ikke meget om, men vi ved vist, at Nintendo endnu ikke er synderligt langt fremme i udviklingsprocessen - de har ikke helt fundet det rigtige, færdige hold der skal udvikle det endnu.
Som GamePur afslører så har Nintendo fortsat en række aktive jobopslag, som direkte henviser til netop det spil.
Faktisk leder de stadig efter ansatte til ret afgørende positioner, såsom en team-planlægger, koordinatorer, designere og meget, meget mere. Det lader i hvert fald til, at spillet fortsat er i præproduktion, og endnu ikke har en helt fastlagt vision.
Naturligvis plejer det som regel at tage Nintendo lang tid at lave et stort 3D Zelda-spil. Havde du dog alligevel forventet at de var længere?