Endnu en dag, endnu en flok ansatte forlader Call of Duty: Modern Warfare 2-udvikleren Infinity Ward. Senior software engineer Chris Lambert og designer Brent McLeod er de seneste, der har pakket deres personlige ejendele og forladt det, der efterhånden kan betegnes som den synkende skude.
Begge to har i øvrigt opdateret deres LinkedIn-profiler, så de afspejler at de nu arbejder hos Respawn Entertainment, det nye udviklerstudie grundlagt at de to fyrede Infinity Ward-chefer Jason West og Vince Zampella.
Tre andre IW-folk forlod også udvikleren henover weekenden, men hvor de er endt henne, vides ikke. Mindst 18 ansatte har sagt deres stillinger hos Infinity Ward op, siden balladen begyndt i marts.