Infinity Ward lover at der ikke kommer til at være nogen Loot Boxes i Call of Duty: Modern Warfare

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-15

Activision har for vane ikke at placere Loot Boxes i de årlige Call of Duty-spil fra start af, men i stedet tilføje dem via opdateringer senere hen, som "maskerer" dem i anmeldelser omkring lanceringen. Dog siger udvikleren bag det kommende Call of Duty: Modern Warfare, at det ikke vil blive tilfældet her.

Udviklerne tog nemlig et smut ind forbi spillets Reddit for at slå fast, at der hverken Supply Drops eller Loot Boxes af nogen art i spillet.

"There continues to be misinformed and incorrect info being pushed about Modern Warfare. What I can say right now is that we are definitely NOT working on any kind of supply drop or loot box system. Also, functional stuff is unlocked through GAMEPLAY. Stay tuned, we're planning to release info this week."

Naturligvis er der her ingen absolutte løfter om at disse ikke tilføjes en dag, men så har vi i det mindste denne udtalelse hvis de en dag gør.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage