Rygte: Marvel ønsker Liv Tyler i She-Hulk-serie

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-10-16

Da Marvel Cinematic Universe var i sin spædeste fase udgav de The Incredible Hulk, hvor Edward Norton spillede den ikoniske grønne kæmpe, og her var det Liv Tyler der var den kvindelige hovedrolle, Betty Ross. Mange anser ikke denne som værende en fast del af universet, fordi Norton blev skiftet ud med Mark Rudfalo, men tilsyneladende ønsker de nu at trække Tyler tilbage ind i MCU.

Ifølge et rygte ovre hos CBR, så siges det at Marvel ønsker at Tyler igen skal spille Betty Ross, men denne gang skal hun være med i She-Hulk, en ny tv-serie der planlægges som del af Disney+.

Som bekendt vil MCU fremadrettet også eksisterer i serieformat, hvor disse serier faktisk vil drive det overliggende plot frem. Blandt disse projekter er en serie baseret på tegneserieheltinden She-Hulk.

Andre karakterer fra The Incredible Hulk bliver også hevet tilbage ind i MCU allerede, for vi ved at William Hurt igen skal spille Thunderbolt Ross i den kommende Black Widow-film.

Hvad tænker du om ideen?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage