Civilization V special edition

Kun for folk på Steam
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-05-06

2K Games har annonceret en særlig Special Edition af deres kommende Civilization V, der kun vil være tilgængelig for spillere, der køber spillet via Steam.

Særudgaven indeholder en ekstra civilization, Babylon, der er ledet af Nebuchadnezzar II, og har adgang til den særlige Babylonian Bowmen-enhed. Derudover indeholder pakken også en "Behind the Scenes at Firaxis with Civilization V"-video, samt spillets soundtrack.

Forudbestiller man Civilization V over Steam, får man - uanset udgave - desuden adgang til DLC-pakken Cradle of Civilization Map Pack: Mesopotamia, hvor man kan udforske dét, der i den vestlige og mellemøstlige verden traditionelt betragtes som den moderne civilisations vugge.

Begge annonceringer kommer i anledning af, at Steam har åbnet for forudbestillinger af Civilization V.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage